Er dit køkken begyndt at fremstå lidt trist i betrækket? Så går du sikkert og drømmer om at sætte det i stand. Måske har du overvejet en totalrenovering af køkkenet inklusive udskiftning af samtlige elementer, skabe, skuffer og lignende.
Men hvis køkkenet ellers er i god og sund stand, altså bortset fra lidt smuds og slitage hist og her, er det slet ikke sikkert, at det er nødvendigt. Efter al sandsynlighed kan du gøre en kæmpe forskel med et stykke grundigt malerarbejde. Det er blot et spørgsmål om den rette udførelse.
Maling af køkkenet – sådan gør du
Når du står for at skulle male dit køkken, bør du planlægge processen på udførlig vis. Maling af vægge, lofter og indvendigt træværk er ikke blot et spørgsmål om at købe et par spande maling og fordele dem ud over rummet.
Du skal have fat på de rette materialer og ditto udstyr. Du skal være opmærksom på dit farvevalg. Og så er det meget vigtigt, at du benytter den rette fremgangsmåde – i hvert fald hvis resultatet skal være flot og holdbart.
Dæk ordentligt af – det betaler sig
Først og fremmest er det vigtigt, at du gør dig umage med afdækning. Det er så irriterende at skulle skrubbe malingstænk af køleskab, komfur og køkkenvask efter endt malerarbejde. Derfor bør du dække disse af med afdækningsplast, som du fastgør ved hjælp af malertape.
Også gulvet skal dækkes af på behørig vis. Dette foregår ved hjælp af pap, som ligeledes fæstnes med malertape. Du kan også med fordel bruge pap til køkkenbordet. Og paneler, stikkontakter med videre kan dækkes af med malertape.
Mal loftet i køkkenet først
En hovedregel i forbindelse med malerarbejde er, at man starter oppefra og ned. Måske havde du ikke lige tænkt over, at loftet også trængte til en klat maling. Men hvis du kigger nøjere efter, vil du med sikkerhed kunne se, at loftet i lighed med væggene og køkkenskabene er mærket af tidens tand samt mados, fedt og partikler.
Du bør slibe og vaske loftet grundigt ned forud for malerarbejdet, da der helt sikkert sidder meget snavs indlejret i overfladen. Loftet grundes med Microdispers og males derefter med en maling i glans 10 eller derover.
Maling af vægge i køkkenet – benyt den rette maling
Når du maler væggene i dit køkken, bør du altid vælge en halvblank maling. Køkkenets vægge er nemlig langt mere udsatte end væggene i stuer og værelser og skal kunne tåle store udsving i såvel temperatur som luftfugtighed.
En maling i glans tyve eller derover beskytter væggene på behørig vis og er samtidig nemmere at rengøre end en halvmat maling. Du kan med fordel male med vådrumsmaling over komfuret eller køkkenvasken, hvis du ikke har sat fliser eller klinker op. På den måde beskytter du væggen og får samtidig den mest rengøringsvenlige overflade.
Mal selv skabslåger og fronter i køkkenet
I stedet for at skifte samtlige køkkenelementer ud, kan du vælge at male fronterne på skabe og skuffer i køkkenet. Når du maler køkkenlåger, kan du skabe et helt nyt udtryk og samtidig forlænge disses levetid. Det er vigtigt, at du forbereder køkkenlågerne grundigt ved at slibe dem med sandpapir, inden du maler.
Det kan også anbefales, at du bruger en god grunder. Til maling af køkkenlåger anbefales en blank maling i glans 50 eller derover, da den for det første giver det helt rigtige look, for det andet beskytter lågerne optimalt.
Lad en professionel maler sætte køkkenet flot i stand
Hvis du ikke selv har tid eller overskud til maling af køkken, kan du altid få en dygtig maler på opgaven. Så sparer du både tid og besvær, og du kan være sikker på, at den bliver løst til UG med kryds og slange.
MalerKanonen kan altid give et skarpt tilbud på indvendig maling af boligen. Kontakt din lokale maler i Kastrup for yderligere information.