Med god forberedelse kommer du langt – også når det gælder maling. Derfor bør du blandt andet bruge hæftegrunder, inden du maler. Men hvad er det, og hvilke fordele følger med i købet?
Når du skal male – hvad enten det er indvendigt eller udvendigt – er det en god idé at forberede overfladen grundigt. I mange tilfælde betyder det, at du skal grunde væggen, loftet eller træværket, inden du maler.
Men hvad er grunder (eller hæftegrunder som det også kaldes)?
Kort fortalt er hæftegrunder en form for maling, du påfører overfladen, inden du maler med den “rigtige” maling. Det lyder kompliceret, men det er det ikke – og der er mange fordele ved at grunde overfladen forud for malerarbejdet.
Tre fordele ved at bruge hæftegrunder
Navnet hæftegrunder fortæller næsten det hele; det er en grundmaling, der får den efterfølgende maling til at hæfte bedre. Det giver i sagens natur et flottere og mere langtidsholdbart resultat.
Men det er ikke den eneste fordel ved at bruge grunder. Der er mange – nemlig:
1) En mere jævn overflade
De forskellige overflader suger maling på forskellig vis. Nogle brædder suger meget maling, mens andre suger lidt. Det samme er gældende på væggene, hvor nogle områder har brug for mere maling end andre.
Ved at bruge hæftegrunder inden malingen påføres, sørger du for at mætte overfladen, og dermed får du en bedre fordeling af den endelige maling i sidste ende.
2) Hæftegrunder dækker skjolder
Der kan være mange årsager til, at overfladen er skjoldet. Ofte spiller fugt og nikotin en rolle. Disse skjolder kan trænge igennem malingen, men hvis du bruger hæftegrunder først, minimerer du risikoen.
3) Dækker grundigt – også stærke farver
Skal du male en væg, der i forvejen har en meget stærk eller mørk farve, så kan det kræve et utal af lag. Her kan hæftegrunderen være en god investering.
Hæftegrunder har en rigtig god dækkeevne, og dermed kommer du hurtigt den underliggende farve til livs og sparer nok et lag eller to, når du går i gang med den endelige maling.
Spar tid og penge
For kort at opsummere hvad hæftegrunder egentlig er, så er det altså en grundmaling, der dækker alt fra fugt- og nikotinskjolder til stærke farver. Samtidig mætter grunderen overfladen, så du får en flot og ensartet overflade.
Kort og godt er der ingen grund til ikke at bruge hæftegrunder. Du sparer nemlig både tid og penge, og du får det bedst mulige udbytte af din dyre slutmaling.
Er du i tvivl – eller ønsker du bare ikke at male selv – så kontakte gerne din lokale afdeling af MalerKanonen. Vi deler gerne ud af gode råd, og vi udarbejder også gerne et gratis og uforpligtende tilbud til dig.